Om Birthe

Jeg hedder Birthe Engedal Nissen og har altid interesseret mig for billedkunst.

I 1996-1999 boede jeg og min familie i Cameroun i Afrika og der kom jeg i kontakt med afrikanske kunstmalere, som jeg opmuntrede ved bl.a. at købe deres værker. På den måde fik jeg selv lyst til at gøre alvor af min interesse for at male. Efter at jeg kom hjem fra Cameroun, tog jeg på kunstkurser bl.a. på Kolding Kunstskole og besøgte udstillinger. Mest fik jeg dog ud af at følge undervisningen på Århus Kunstakademi, hvor jeg har været med i flere år.

I 2004 fik jeg mit første maleri på en censureret udstilling – nemlig Sønderjyske Maleres efterårsudstilling på Harmonien i Haderslev. Det var ét af mine Passions-malerier, der slap gennem bedømmelses-komitéens nåleøje. Siden 2004 har jeg hvert år haft et eller flere malerier med. I 2009 havde jeg også et maleri med på den censurerede udstilling på Banegården i Åbenrå. Jeg bliver inspireret af, hvad jeg ser og er optaget af. Min kristne tro inspirerer mig ofte. Jeg maler både abstrakt og figurativt. Jeg er især glad for de varme farver og jordfarver. Jeg kan godt lide at forenkle motiver og male i ”temaer”, som det vist fremgår.